Bryllupstøj til gommen

Bryllupstøj til gommen

Hun sagde ja! Den store dag er endelig blevet fastsat. Og nu venter der ikke andet end alle de lange forberedelser til selve bryllupsfesten. Hvad bruden skal have på, er ofte en selvfølge – den lange, hvide kjole, som hun altid har drømt om, og som gør hendes dage endnu mere eventyrlig.

For manden er det måske noget, der er blevet tænkt lidt mindre over, men det behøver bestemt ikke være nemt at vælge som mand. Heldigvis er der hjælp at hente til valget af gommens bryllupstøj her.

Smoking er et populært valg

Bryllupstøj til gommenI dag er det meget mere afslappet, hvad der er passende at iføre sig som brudgom. Det er jo helt op til det lykkelige par selv, hvad de gerne vil iføre sig, uanset om det er det stive puds eller bare fødder og blomster i håret. Men oftest er det rart, at få en guide til, hvad det er, der er et populært, moderne og stilfuldt valg – det er smokingen.

Smokingen består for det meste af en sort jakke, sorte bukser, en hvid skjorte og en sort bytterfly. Dette er uden tvivl et meget tidsløst look, som stadig vil se godt ud på bryllupsbillederne mange år frem af.

Vælger du ikke smokingen, er der også andre muligheder. Selvom smokingen er meget populært valg, er der også mange, der ifører sig jakkesæt. Her er der langt flere muligheder. Der findes et utal af bryllups jakkesæt i forskellige designs, farver og stoftyper.

Her er der mulighed for at vælge bredere, og finde en meget unik stil. For et klassisk og elegant valg kan man med fordel vælge et mørkt jakkesæt i uld, enten i sort, gråt eller mørkeblåt. Det er selvfølgelig vigtigt at vælge det, gommen føler sig mest tilpas i.

Læs også: Køb af jakkesæt online

Samtidig er det også værd at koordinere med bruden. Bruden og gommen skal trods alt matche på den specielle dag – vælger bruden en klassisk, elegant, hvid kjole, er der ganske enkelt ikke meget, der matcher bedre end den tidsløse, populære, sorte smoking.

Vælg butterfly, ikke slips

Der er altid mange forskellige muligheder for accessories til både smokings og jakkesæt. Mange vælger en lommeklud, manchetknapper og selvfølgelig er der skoene – men næsten vigtigst af alt er der valget mellem butterfly og slips.

Slipset er det mest normale for mænd at iføre sig, men det betyder også at de ofte har mange udgaver hængende i skabet, som i mange tilfælde bliver brugt til hverdag eller andre, tilfældige fester.

Brylluppet er en hel unik begivenhed – og det kalder selvfølgelig også på unikke accessories. Derfor er det en rigtig god idé at vælge butterflyen lige netop på bryllupsdagen. Det er et elegant valg, som er markant mere formelt og festligt end slipset.