Guide: Pandehår til din ansigtsform

Overvejer du at klippe dit pandehår? Det kan laves i mange forskellige udgaver, og det gælder om at finde noget, som passer bedst til din ansigtsform. Dette kan du få inspiration til her på Beautybag, hvor vi vil forklare hvad der passer til den enkelte ansigtsform.

Pandehår kan være rigtig flot til de fleste, og så er det også godt hvis man vil skjule et par bekymringsrynker eller en høj pande. Du skal dog overveje følgende ting, inden du kaster dig ud i at klippe dit pandehår:

  • Pandehår skal klippes tit og ca. hver fjerde uge
  • Hvis du fortryder, så tager det lang tid at gro ud igen
  • Har du tendens til at din hud fedter? Pandehår kan fedte huden mere, så du bør derfor genoverveje
  • Har du krøller? I så fald skal du være parat til at glatte det altid, da det kan være svært at få til at sidde ordentligt.

Find pandehår til dit ansigt

pige med langt og skævt pandehårRundt: Hvis du har en rund ansigtsform, såer lange og bløde pandelokker, som følger dine kinder en god idé. Dette forhindrer at dit ansigt kommer til at se mere rundt ud, end det i forvejen er.

Ovalt: Her kan du bære de fleste typer pandehår, og det eneste du skal overveje er derfor, om det passer til længden på dit hår og din hårtype.

Firkantet: Her vil et skråt eller langt pandehår fungere super godt, og især hvis det samtidig følger din kæbelinje. Det vil bløde dit ansigt op, og gøre det mere rundt.

Hjerteformet: Her vil et skarpskåret pandehår være helt perfekt. Hvis du er ude på at fremhæve eller skjule hjerteformen, så kan du med lethed vælge andre typer også.

Aflangt: Når du har et aflangt ansigt, så er det vigtigt at vælge et pandehår, som kan bløde dit ansigt op. Det kan f.eks. være hvis det går lige til dine øjenbryn (og giver indtrykket af, at dit ansigt er kortere), eller du kan få det i lange lag, som følger formen på dit ansigt.

Styling af pandehår

Nu når du er blevet klogere på hvad du skal vælge, så er her et par tips til styling

  1. Kram det med et håndklæde, så du får alt vandet ud efter badet.
  2. Brug et stylingsprodukt,som er egnet til din hårtype og den tekstur dit hår har.
  3. Del pandehåret i flere sektioner, og føntør dem så én af gangen. Føntør ned langs håret, så hårstråene lukker sig af varmen, og dermed gør dit hår mere glansfulgt.
  4. Ønsker du mere bevægelse, så brug en rund børste under føntørringen. Ellers kan du bruge et glattejern til den sidste finish, men lad det ikke klemme sammen for lang tid det samme sted, da du kan risikere at brænde håret. Varmebeskyttende produkter er altid godt inden dit hår bliver udsat for varme.
  5. Slut af med hårspray, så de holdes på plads resten af dagen.