Køb af jakkesæt online – en god ide?

Køb af jakkesæt

Et godt jakkesæt er uundværligt for den stilbevidste mand. Det er et outfit, der kan bruges i mange forskellige situationer, både større festlige begivenheder, begravelser, formelle begivenheder eller bare på jobbet, hvis du har arbejdspladsen til det.

Efter vores artikel om påklædning til din mand, er vi blevet spurgt om forholdet mellem at købe det online kontra at finde det i butikkerne. For der kan være mange penge ved at handle online, men lige her bør I altid få prøvet sættet i butikken først. Læs mere her.

Der er mange forskellige designs at vælge imellem, når det kommer til jakkesæt, og det er vigtigt at vælge det rigtige til forskellige situationer. Der er derfor nogle aspekter, der er gode at tænke på, før du laver dit køb. Det kan være fristende at købe sit nye sæt online, da det går hurtigt, og der er mange forskellige muligheder, men det er vigtigt at tænke sig om før man gør det.

Prøv sættet i butikken

Selve købet er der ikke noget galt i at foretage online. Det kan være lettere end at skulle bringe sættet hjem selv, og det er især smart, hvis du er i tidsnød. Men pasformen er noget af det vigtigste, når det kommer til at købe et godt jakkesæt, og det er let at gå galt i byen med pasform og tøjstørrelser, når det kommer til bestillinger over nettet.

Køb af jakkesætDerfor er det en rigtig god idé at prøve at købe sættet i butikken i stedet. Uanset hvad er det vigtigt at prøve både jakke, bukser og skjorte, før du gør dit køb – er du alligevel i butikken, der sælger dig det sæt, du gerne vil have, kan du ligeså godt købe det med det samme, når du er sikker på, det sidder godt.

Du kan alternativt søge på nettet før du går ned i butikken for at se nogle af de forskellige muligheder og derefter forhøre dig hos ekspedienten. Eksempelvis findes der mange forskellige farver og designs, og det er forskelligt, hvornår hvad er passende.

Skal du til bryllup, så brug tid på nettet på at søge efter jakkesæt der passer til lejligheden. Det samme gør sig gældende, hvis du gerne vil et utraditionelt og moderne design – undersøg mulighederne først.

Få gode råd til at vælge jakkesæt til bryllup på denne side.

Pasformen og størrelsen betyder alt

Uanset hvilken stil og farve, du vælger, er pasform og størrelse stadig det vigtigste. Det er muligt at prøve ét jakkesæt i en størrelse, hvor det passer, men det betyder ikke nødvendigvis andre sæt i samme størrelse passer perfekt. Det kan variere meget fra mærke til mærke, hvordan tøjet sidder. Det er blandt andet vigtigt at holde øje med hvordan både jakke og skjorte sidder ved skuldrene, da det bærer resten af jakken og helhedsindtrykket.

Derfor er det en god idé at gøre dig dine overvejelser og at researche hjemmefra på nettet, men derefter gå ned i en butik og få ordentlig vejledning og finde det helt rigtige sæt, der passer til dig.

Alt i alt bør du altid prøve sættet i butikken og vi mener ligeledes du bør købe det her. Du kan af og til finde det billigere online, men så har du ikke samme mulighed for tilpasninger og så fortjener ekspedienten også lidt kredit for hendes vejledning.